CAS > Vision og mål
Vision og mål
Visionen er, at Københavns Universitet i fremtiden bliver et samlet og styrket universitet i hovedstaden. Konkret arbejder Campus Service med fire overordnede målsætninger, nemlig at sikre:
2. Fornuftig arealanvendelse og bygningsøkonomi (herunder huslejeøkonomi)
1. Optimale fysiske rammer for studerende, forskere og øvrige ansatte (bygninger/lokaler, fysisk undervisningsmiljø og campusliv)
• Helhedsplaner for Campusområderne
Beskrivelse: Helhedsplaner skal udvikle Campusområder til at opfylde hverdagens behov for studerende og (gæste)forskere: bolig, indkøb, fysisk aktivitet, information og socialt samvær. Desuden skal samspil mellem universitet, byudvikling og erhvervsudvikling fremmes
Eksempler: Helhedsplan for Søndre Campus, Frederiksberg Campus, Vidensbydel Nørre Campus
Kontaktperson: Udviklingschef Hans Halvorsen
• Konceptudvikling og planlægning
Beskrivelse: Udvikling af koncepter for fremtidens byggerier og deres fysiske rammer. Programmering af byggeopgaver og projektkonkurrencer
Eksempler: Fremtidens undervisningsmiljø, bygningskoncepter for laboratoriebyggeri, konkurrenceprogrammer
Kontaktperson: Udviklingschef Hans Halvorsen
• Byggeopgaver
Beskrivelse: Tilrettelægge og gennemføre nybyggerier, om- og udbygninger (til dels på baggrund af overordnede forsknings- og uddannelsesplaner fra staten)
Eksempler: Byggeprogram KUA, laboratorierenoveringer
Kontaktperson: Byggechef Suzanne Søderberg
• Brugerinddragelse
Beskrivelse: Sikre at planlægnings- og byggeopgaver sker i tæt samarbejde med brugerne, og tager udgangspunkt i deres behov og ønsker for fungerende og levende campusområder
Eksempler: Brugerprocesser ifm. udbygning af Panum og KUA
Kontaktperson: Byggechef Suzanne Søderberg
• Arkitektfaglig kvalitetssikring
Beskrivelse: Sikre at planlægnings- og byggeopgaver opfylder KU's krav til arkitektur, funktion og økonomi og står i sammenhæng med den øvrige bygningsmasse
Eksempler: Bygningsudvidelse af Panum, helhedsplan for Søndre Campus
Kontaktperson: Projektchef Peter Hancke
2. Fornuftig arealanvendelse og bygningsøkonomi (herunder huslejeøkonomi)
De danske universiteter underligger SEA-ordningen, som indebærer at alle danske universiteter får samme tilskud til bygningsdrift. Tilskuddet er bestemt af studie- og forskningsaktiviteter, men ikke af beliggenheden. Da KU har en forholdsvis høj husleje pga. placeringen, betyder det at man er nødt til at tænke nyt på bygningsområdet for at undgå økonomisk ubalance i huslejebudgettet. Derfor skal universitetets enheder i fremtiden placeres på relativt mindre plads, som til gengæld har en højere standard.
• Campusplaner
Beskrivelse: Campusplanen indeholder en arealplan for universitetet og fremskriver universitetets huslejeøkonomi
Eksempler: Campusplaner 2007, 2009, og 2010
Kontaktperson: Udviklingschef Hans Halvorsen
• Perspektiv- og Investeringsplaner
Beskrivelse: Perspektiv- og Investeringsplaner for bygningsområdet indeholder et samlet forslag til, hvilke fornyelser og moderniseringer der skal udføres på bygningsområdet for at kunne levere kerneydelser i egnede og tidssvarende rammer
Eksempler: PIP 2008 for Nørre Campus og Frederiksberg Campus
Kontaktperson: Administrationschef Lars Æbeløe-Knudsen eller udviklingschef Hans Halvorsen
• Planlægningsoptimering og lokaleudnyttelse
Beskrivelse: Der tilstræbes en høj udnyttelsesgrad for både teori-, øvelses- og laboratorie-lokaler. Effektiviteten skal overvåges via årlige undersøgelser, som skal give mulighed for en optimeret styring af lokaleplanlægningen og den faktiske anvendelse af lokalerne
Eksempler: Undersøgelse af lokaleudnyttelse på KU 2004 og 2010
Kontaktperson: Administrationschef Lars Æbeløe-Knudsen eller udviklingschef Hans Halvorsen
• Ansvar for overholdelse af arealbehov og arealkrav ved byggeprojekter
Beskrivelse: Arealrammen er fastlagt i procesaftalen med Bygningsstyrelsen. Det skal sikres at den totale ramme overholdes, samt at de beskrevne bygningsdele er indeholdt i byggeprojektet
Eksempler: KUA 2 og KUA 3
Kontaktperson: Byggechef Suzanne Søderberg
• Bygningsbudgetter, nøgletal for bygningsdrift og bevillingsadministration samt huslejeøkonomi
Beskrivelse: Københavns Universitet har siden 2010 udarbejdet et tiårigt bygningsbudget, der afspejler trufne beslutninger i forbindelse med KU's campusplaner og Perspektiv- og Investeringsplaner. Bygningsbudgettet indeholder således elementer vedrørende husleje, ejendomsskatter, investeringer og bygningsdrift. Bygningsbudgettet har til opgave at synliggøre det samlede omkostningsniveau for KU's bygningsanvendelse
Eksempler: Bygningsbudget 2010, 2011
KU udarbejder en række bygningsøkonomiske nøgletal, der dels anvendes internt på universitetet, dels anvendes i benchmark med andre universiteter. På KU anvendes nøgletal i forbindelse med udarbejdelse af driftsredegørelser på universitetets Campus Service områder
Kontaktperson: Administrationschef Lars Æbeløe-Knudsen
3. Godt arbejdsmiljø og sikre campusområder
• Sikre et ordentligt arbejds- og undervisningsmiljø for ansatte og studerende
Beskrivelse: Ansvar for at KU's regler vedrørende arbejds- og undervisningsmiljø følges både ved programmering og planlægning, under udførelse og som opfølgning på byggeprojekter
Eksempler: Screening vedr. undervisningsmiljø
Kontaktperson: Byggechef Suzanne Søderberg
• Tilgængelighed
Beskrivelse: Ansvar for at BR's og BS's regler vedrørende tilgængelighed følges og at de eksisterende bygninger og anlæg om nødvendigt opgraderes. Herunder ansøgning om offentlig støtte til forbedringer
Eksempler: adgangsforhold i Campusområderne; toiletforhold for handicappede
Kontaktperson: Byggechef Suzanne Søderberg
• Sikker campus
Beskrivelse: Udarbejdelse og implementering af sikkerheds- og beredskabsplaner
Eksempler: Beredskabsplan
Kontaktperson: Sikkerheds- og beredskabschef Torben Kam
4. Planlægning af god, lovlig og energirigtig bygningsdrift
• Driftsteknisk service
Beskrivelse: Videndeling vedrørende Best Practice på bygningsdriftsområdet, konceptudvikling og faglig rådgivning i samarbejde med driftsorganisationen
Eksempler: Afholdelse af seminarer om bygningsdrift, deltagelse i erfa- og arbejdsgrupper med driftsorganisationen
Kontaktperson: Supportchef Benny Mulbjerg
• Bygningsdriftskoordinering og -udførelse
Beskrivelse: Planlægning og koordinering, udarbejdelse af driftsredegørelser, nøgletal og projektledelse af vedligeholdelsesopgaver
Eksempler: Sekretariat for DTK (Driftsteknisk Koordinering), styring af bygningsregister, deltagelse i idriftsættelse af nybyggerier.
Kontaktperson: Supportchef Benny Mulbjerg
• Vedligeholdelse
Beskrivelse: Vedligeholdelse af bygninger, installationer og terrænanlæg planlægges efter faglige og kvalitative vurderinger for KU og BS
Eksempler: Bygningssyn, driftsplaner, behovs- og risikovurderinger samt ressourcevurderinger
Kontaktperson: Supportchef Benny Mulbjerg
• Energi
Beskrivelse: KU har som mål at reducere energiforbruget i 2013 med 20% i forhold til forbruget i 2006. Dette skal blandt andet nås ved energistyring, energiinvesteringer på KU og for BS, energispareprojekter samt grønne indkøb
Eksempler: Udarbejdelse af energihandleplaner, opsætning af forbrugsmålere, udskiftning af lyskilder og etablering af lysstyring, nedlæggelse af kølerum, faciliteret indkøb af energirigtigt lab-udstyr mv.
Kontaktperson: Supportchef Benny Mulbjerg
• Grøn Campus og bæredygtighed
Beskrivelse: KU har 40.000 studerende og knap 1 mio. m2 bygningsareal. Ved hjælp af en helhedsorienteret energiledelse i KU tilstræbes der et bæredygtigt universitet. Miljø- og energibevidst planlægning og nybyggeri, adfærdskampagner
Eksempler: Grøn gerning, adfærdsændringer på hele KU
Kontaktperson: Udviklingschef Hans Halvorsen
• Dokumentation af bygningsdata samt tegninger, asbest og kunstregister
Beskrivelse: Registrering af den bygningsmasse Københavns Universitet forvalter. Herunder registrering af arealer, lokalekategori, anvendelse og brugere. Desuden registrering af asbestforekomst. KU's samling af kunstværker (både egne og lånte) registreres i kunstregister
Eksempler: Bygningsregister, asbestregister, kunstregister
Kontaktperson: Supportchef Benny Mulbjerg (Stephan Tousgaard, bygningsregister; Johan Casper Crone, kunstregistrant)
